Embedsmænd i Landbrugsstyrelsen opfordrede de adelige ejere bag et af Danmarks største landbrug, Bregentved Gods, til at finde på nye forklaringer i en sag om 28 millioner støttekroner. Forklaringerne skulle dække over, at Landbrugsstyrelsen med åbne øjne havde givet Bregentved de mange penge i strid med reglerne.
Pengene kom fra EU, hvor EU-Kommissionen havde opdaget, at pengene så ud til ikke at være udbetalt efter reglerne. Var reglerne blevet fulgt, skulle Bregentved ikke have haft en krone. Den måde, som Bregentved havde søgt om pengene på, var nemlig et forsøg på at omgå reglerne, så godsets ejere fik flere penge, end de havde ret til.
Du kan høre hele historien her, når journalist John Hansen fortæller om sagen i Radio4 Morgen.
Kan koste skatteyderne dyrt
Landbrugsstyrelsen og daværende landbrugsminister Esben Lunde Larsen (V) var hele tiden bekendt med støttereglerne, men de udbetalte alligevel uretmæssigt 28 millioner kroner til ejerne – greverne Christian Georg Peter Moltke og Otto Joachim Peter Moltke. Da kommissionen så opdagede, hvad der var foregået, prøvede styrelsens embedsmænd at redde sig ud af kniben. Derfor opfordrede styrelsen – i januar 2021 – direkte Bregentved til at pynte på virkeligheden, så millionstøtten kunne holdes inden for reglerne.
Forløbet fremgår af en omfattende aktindsigt, som Radio4 har gennemgået, samt af en advokatudredning fra januar i år, bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Sagen er central i en skandale, som omfatter EU-støtte til dansk landbrug for milliarder, og som lige nu er årsag til en omfattende oprydning i sager tilbage til 2017, der kan koste de danske skatteydere dyrt.
Fire stalde men kun én ejer
Det begyndte med, at den store landbrugsvirksomhed Bregentved ved Haslev på Sjælland ville slå sig på svineavl og til formålet bygge fire gigantiske svinestalde på fire gårde, som alle hører under godset. EU havde oprettet en tilskudsordning til bygning af moderne slagtesvinestalde, og den ville Bregentved søge støtte fra. Hver ansøger kunne højst få syv millioner kroner – det såkaldte støtteloft.
Bregentved oprettede fire selskaber med hver sit CVR-nummer – et selskab til hver ny svinestald. Alle fire selskaber var oprettet samtidig, de har samme adresse, samme direktør, samme bestyrelse og samme ejer.
Dette vidste Landbrugsstyrelsen godt, og styrelsen vidste også, hvorfor Bregentved oprettede fire selskaber:
Af et internt notat i styrelsen fremgår, at Bregentved Gods ”åbent fortalte, at de havde oprettet fire datterselskaber alene med den begrundelse, at det så var muligt at søge om fire tilsagn til slagtesvinestaldsordningen”.
Jurister i styrelsen havde godt nok advaret: EU-reglerne siger, at når de fire selskaber har samme ejer, er der tale om én bedrift, og så kan de kun få én gang støtte, altså højst syv millioner kroner. Når Bregentved i stedet søgte fire gange syv millioner kroner – en portion til hvert selskab – så skulle ansøgningen afvises og godset ikke have en krone, fordi ansøgning var et forsøg på at omgå reglerne, sagde Landbrugsstyrelsens egne jurister.
Men sådan spillede Landbrugsstyrelsens klaver ikke: Siden 2005 havde styrelsen administreret efter, at et selvstændigt nummer i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR-nummer, skulle betragtes som en selvstændig bedrift. Det blev vurderet som for besværligt at undersøge, om samme ejer stod bag flere cvr-numre.
Den logik fulgte Landbrugsstyrelsen også over for Bregentved, selv om godset altså ”åbent fortalte”, at konstruktionen med fire selskaber ”alene” havde til formål at omgå EU’s støtteloft: Landbrugsstyrelsen gav Bregentved fire gange støtteloftet fra EU, syv millioner kroner til hvert selskab, i alt 28 millioner kroner.
Bad om en ny forklaring
De fire svinestalde blev bygget, og alt var godt. Lige ind til støtten til Bregentved i slutningen af 2020 blev til en møgsag, da EU-Kommissionen opdagede den under en revision. Kommissionen gjorde derefter opmærksom på, at Bregentved havde brudt reglerne, og derfor ikke skulle have haft en krone.
Landbrugsstyrelsen skrev til godset og fortalte, at kommissionen var faldet over alle de tegn på omgåelse af reglerne, som Landbrugsstyrelsen havde kendt hele tiden.
Nu bad Landbrugsstyrelsen så Bregentved komme med en ny forklaring i et forsøg på at få problemet til at gå væk.
EU-Domstolen har nemlig i en anden sag slået fast, at man godt kan få tilskud, ”hvis der kan være andre gode begrundelser for et investeringsprojekt (…) end blot at opnå betaling under en EU-støtteordning eller at optimere støtten.”
”Det har derfor betydning for omgåelsesvurderingen, hvorvidt de fire koncernforbundne selskaber udelukkende er blevet oprettet for at omgå støtteloftet (…) eller der kan peges på andre begrundelser for den valgte koncernstruktur,” skrev styrelsen til Bregentved.
Godsets advokat sendte et skarpt svar: Bekræft venligst, at I har kendt til strukturen og formålet med den lige fra begyndelsen – ”Vi imødeser styrelsens besvarelse af ovenstående, forinden styrelsens spørgsmål kommenteres yderligere”, skrev advokaten.
Det fremgår af dokumenterne, at medarbejdere hos Landbrugsstyrelsen dagen efter, 5. februar 2021, havde et telefonmøde med Bregentveds advokat. Hvem medarbejderne var, og hvad der foregik i samtalen, har Landbrugsstyrelsen ikke lavet et notat om. Men Bregentved må være gået med på tanken om at finde på flere grunde til at opdele projektet i fire selskaber i håb om at redde støtten.
I hvert fald svarede advokaten 17. februar, at jo, der var skam flere grunde til opdelingen i fire selskaber, blandt andet kan det være praktisk, hvis virksomheden engang skal gå i arv til flere arvinger. Men Bregentveds advokat sluttede med at holde fast i, at Landbrugsstyrelsen – uden de nye argumenter – havde sagt god for fire gange støtte.
Det kunne han roligt gøre, viser dokumenterne: Landbrugsstyrelsen havde selv skrevet det tydeligt flere gange, blandt andet 10. november 2017 i et notat: Der er over for styrelsen ikke ”lagt skjul på, at de fire CVR-registrerede selskaber er oprettet for at kunne søge støtte til gennemførsel af flere projekter i puljen.”
Ligeledes i marts 2018 i et notat, som blev forelagt daværende landbrugsminister Esben Lunde Larsen (V): Bregentved ”valgte at lave fire projekter for at opnå fire gange det maksimale støtteloft.” Da sagen blev forelagt for ministeren 16. marts 2018, blev ”muligheden for lovlig omgåelse” nævnt direkte.
Støtten indtil videre kendt ulovlig
Men omgåelsen af reglerne var ikke lovlig, har EU-Kommissionen altså foreløbig afgjort. Den endelige afgørelse, og konsekvenserne af den, er fortsat ikke kommet.
Men støtten var uberettiget, og selskabskonstruktionen var et forsøg på at omgå reglerne, konkluderer advokat Anders Valentiner-Branth og juridisk konsulent Jens Møller fra Civitas Advokater, som undersøgte sagen for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Peter Amstrup-Kappel, administrerende direktør for Bregentved Gods, ønsker ikke at udtale sig, fordi sagen stadig mangler EU-Kommissionens endelige afgørelse. Men han understreger, at der ikke blev holdt noget skjult for Landbrugsstyrelsen:
”Bregentved har været fuldt oplysende og transparente igennem hele sagen både før, ved og efter ansøgningerne om moderniseringstilskud.”
Daværende landbrugsminister Esben Lunde Larsen har ikke reageret på Radio4’s henvendelser. Daværende direktør i Landbrugsstyrelsen, Jette Petersen, som blev forflyttet på grund af skandalen, har afvist at kommentere.
Foto: Per Rasmussen/Ritzau Scanpix
